/
Teknisk SEO
/
0 min read
Selvom traditionelle CMSer er populære, kan de også være begrænsende, når det kommer til fleksibilitet og tilpasning til forskellige enheder og platforme, samt sikkerhed og optimering. Det er her, Headless CMS kommer ind i billedet. Men hvad er et Headless CMS egentlig, og hvordan kan det hjælpe din virksomhed? Dette vil vi besvare og guide dig igennem i dette indlæg.
Headless CMS er en betegnelse for et indholdsstyringssystem (CMS → content management system), der adskiller backend fra frontend.
Backend i et headless CMS fungerer som et API (application programming interface), der kan sende indholdet til forskellige frontend-applikationer. Disse vil både være websitet, men også andre tjenester såsom apps, nyhedsbreve mm. Dette kan give dig flere fordele, såsom fleksibilitet, skalerbarhed, hurtigere udvikling og bedre brugeroplevelse.
Et Headless CMS er i sig selv ikke særlig brugbart, hvis man gerne vil præsentere sit indhold på eksempelvis en hjemmeside. Til dette skal man nemlig opbygge en frontend ved hjælp af en “site generator”, som trækker data fra CMSet og præsenterer indholdet i browseren.
Det er også i frontend-laget, at en hjemmesides visuelle udtryk skabes, og altså ikke i CMSet, som her kun har til opgave at opbevare indholdet. En række populære site generators er NextJS, Gatsby eller NuxtJS.
Fordelen ved at benytte et Headless CMS er at det giver en markant forbedret brugeroplevelse for alle brugere herunder tekst-forfattere, markedsførere og udviklere. Den moderne arkitektur kaldes også for JAMSTACK (Javascript, API, Markup), som dækker over frontenden (Javascript) som via et API henter data (Markup).
Et Headless CMS adskiller sig fra et traditionelt CMS ved at adskille backend fra frontend. I et traditionelt CMS er backend og frontend integreret og fungerer som én samlet enhed. Det betyder, at designet og funktionaliteten er bundet sammen, hvilket begrænser fleksibiliteten og tilpasningsmulighederne til forskellige enheder og platforme.
Med et Headless CMS fungerer backend som en central placering for dit indhold, som kan sendes til forskellige frontend-applikationer via en API. Dette gør det muligt at tilpasse og præsentere indholdet på forskellige enheder og platforme uden at påvirke backendet. Netop derfor tillader et Headless CMS en ny fleksibilitet og mulighed for at tilpasse sig skiftende behov og krav fra brugerne.
En anden forskel mellem Headless CMS og traditionelt CMS er, at Headless CMS kan håndtere større mængder data og trafik. Det skyldes, at frontend og backend er adskilt, og at frontend-applikationerne kan optimeres til specifikke enheder og platforme.
Desuden vil et Headless CMS typisk være hosted i skyen, og afregnes derfor efter API forbrug. I modsætning til et tarditionelt CMS som Wordpress hvor man selv skal hoste og vedligeholde siden, hvilket inkluderer en række begrænsninger.
Endelig er det med et Headless CMS muligt at tilpasse og præsentere indholdet på en mere fleksibel måde. Dette kan være en fordel for virksomheder, der ønsker at give en personlig og relevant oplevelse for deres brugere på tværs af forskellige enheder og platforme.
Headless CMS er med god grund blevet meget populært de senere år hvilket bl.a. skyldes følgende fordele.
Skalerbarhed - Et Headless CMS kan håndtere større mængder af data og trafik sammenlignet med traditionelle CMS-systemer. Dette skyldes, at frontend-applikationerne kan optimeres til specifikke enheder og platforme, hvilket giver bedre ydeevne og hastighed.
Fleksibilitet - Et Headless CMS giver større fleksibilitet, da backend og frontend er adskilt. Dette betyder, at frontend-applikationer kan tilpasses og optimeres til forskellige enheder og platforme uden at påvirke backend. Det betyder også, at man kan integrere forskellige frontend-teknologier og udviklingsværktøjer efter behov.
Bedre brugeroplevelse: Med et Headless CMS kan indholdet tilpasses og præsenteres på en mere fleksibel måde på forskellige enheder og platforme. Dette kan give en mere personlig og relevant brugeroplevelse, da indholdet kan tilpasses efter brugernes præferencer og adfærd på tværs af forskellige enheder og platforme. Desuden er det som udvikler både nemmere og hurtigere at arbejde med, og derfor er vejen fra idé til produkt markant kortere.
Disse fordele gør Headless CMS til et populært valg for virksomheder som eksempelvis har en stor database eller trafik.
Det vigtigste at huske på fra et SEO mæssigt perspektiv er, at vælge den rigtige teknologi til sin frontend, og derfor er valget af Headless CMS mindre væsentligt. Dette skyldes, at Google ikke kan kende forskel på hvilket Headless CMS, der er benyttet på en hjemmeside. Google tolker derimod udelukkende på, hvilket indhold der er på en side, og hvordan dette er opsat i frontend.
Der er en række Headless CMSer, som ofte bruges til at lave SEO venlige sider heriblandt er:
Storyblok
Sanity
Contenful
Strapi
Prismic
og mange flere..
Det er dog meget vigtigere at huske på, at det fra et SEO perspektiv er altafgørende at frontenden spiller og er attraktiv i Google’s øjne. Hos Bonzer plejer vi at dele SEO ind i 3 kategorier; Content, Teknisk SEO og Linkbuilding. Groft sagt varetager et Headless CMS ens indhold (content) imens site generatoren varetager teknisk SEO.
Der er en række moderne og avancerede frontend teknologier til at bygge SEO optimerede websites herunder:
NextJS
Sveltekit
NuxtJS
Gatsby
Client-side frameworks såsom Vue og React er derimod ikke gode for SEO optimerede websites, da de bruger for mange kræfter i browseren, hvilket kan resultere i, at Google ikke læser siden korrekt.
Headless CMS og SEO kan være en optimal kombination, når det kommer til at skabe en god og effektiv online tilstedeværelse.
En god brugeroplevelse, herunder en hurtig hastighed, er afgørende faktorer, når det kommer til SEO. med et Headless CMS og en site generator i den rigtige relation, kan du relativt nemt opnå topresultater i Core Web Vitals og derved øge chancerne for gode organiske rangeringer. Ligeledes kan der lettere skabes mere interaktivt indhold, som øger time-on-site og engagement.
Ved at kombinere et Headless CMS med en solid SEO-strategi kan du altså skabe en effektiv og brugervenlig online tilstedeværelse, der tiltrækker flere besøgende og forbedrer din synlighed på nettet.
Står du over for en site-migration? Som SEO bureau hjælper vi rigtig gerne med denne process for at undgå fald i trafik. Tag endelig fat i os og hør nærmere.
Et Headless CMS er en type indholdsstyringssystem (CMS), der adskiller backend-funktionaliteten fra frontend-designet, hvilket giver større fleksibilitet og mulighed for at levere indhold på tværs af forskellige platforme og enheder.
Nogle af fordelene ved et headless CMS inkluderer større fleksibilitet, mulighed for at levere indhold på tværs af forskellige platforme og enheder, mere skalerbarhed, bedre sikkerhed og muligheden for at bruge forskellige frontend teknologier.
CTO & Co-founder
Som CTO & Co-founder af Bonzer har Mads stor erfaring indenfor den tekniske del af SEO. Med en stor passion for webudvikling og design, er han altid på forkant med de nyeste teknologier og trends i et landskab der konstant forandrer sig. Mads bruger desuden det meste af sin fritid med en ketcher i hånden på enten padel- eller squashbanen.
Savner I mere organisk trafik og konverteringer?
Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.
Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau
Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.