/
Andet marketing
/
0 min read
Pinterest er stedet for uendelige mængder visuel inspiration. Brugere besøger Pinterest for at finde inspiration til alt fra deres næste DYI-projekt til køb af nye højtalere og for at se, opdage og købe. Netop derfor rummer Pinterest et væld af marketingmuligheder i form af synlighed, trafik og i sidste ende mersalg for din virksomhed.
Nedenfor kommer vi vi omkring, hvordan du får sparket gang i Pinterest for din virksomhed, og hvordan du kan bruge mediet til at markedsføre dine produkter eller services.
Lad os starte med et kort oprids af, hvad Pinterest egentlig er. Pinterest dukkede op i 2010 som en søgemaskine og en form for visuel digital opslagstavle, hvor brugere samler og gemmer inspirationskilder i såkaldte 'pinboards' til senere projekter eller køb. Brugere navngiver deres enkelte pinboards, fx 'køkkenindretning', og gemmer her links til de hjemmesider, hvor de finder inspirationsbilleder, for senere at bruge det i deres køkkenindretning.
I følge Pinterest selv har mediet flere end 400 millioner månedlige brugere.
60% af mediets globale målgruppe er kvinder, og dets mandlige brugere er i vækst med en årlig stigning på 40% i generation z.
Og det fantastiske ved Pinterest er, at hele 97% af de mest populære søgninger er uden relation til et brand. Du har hermed en oplagt mulighed for at nå ud til rigtig mange mennesker, der ikke kender din virksomhed, men som har interesse i virksomhedens produkter eller services. Hvis du og din virksomhed på ingen måde er kommet i gang med Pinterest, er der ingen grund til panik: i følge tal fra Pinterest selv opdager hele 80% af deres brugere et nyt brand eller produkt hver eneste uge.
Du og din virksomhed kan selvfølgelig bruge Pinterest til at finde inspiration til jeres kontorindretning, temafester osv., men vil du bruge mediet til online marketing, skal du i gang med at skabe indhold, der kan inspirere din virksomheds målgruppe.
Gør du din virksomhed synlig for målgruppen i det øjeblik, de bliver inspirerede, er der store chancer for, at du tager målgruppen fra idé til handling og køb. Og netop fordi 97% af Pinterests brugere foretager ikke-brandrelaterede søgninger, skal du ikke frygte at spamme din målgruppe, hvis du skaber et væld af indhold. De nær 100% vidner nemlig om, at Pinterest brugere er på mediet for netop at blive inspireret af nye brands.
Lad os derfor give dig et indblik i, hvordan du får din virksomhed på Pinterest.
Start med at oprette en virksomhedsprofil, hvor du, i modsætning til en privatprofil, får adgang til Pinterests Analytics tool og Ads Manager. Når profilen er oprettet, bør du gøre krav på din virksomheds hjemmeside og sociale medier, så du med dit kommende Pinterest indhold kan generere trafik til de platforme.
Når du har oprettet din virksomheds Pinterest profil, vil vi anbefale, at du ansøger om de såkaldte Rich Pins. De fungerer som beskrivende detaljer om det indhold, du skal til at skabe for din virksomhed på Pinterest, og de kan dermed skabe mere synlighed og trafik til dit indhold og hjemmeside. Rich Pins henter automatisk oplysninger fra din hjemmeside til dit indhold på Pinterest, og de opdaterer sig i takt med eventuelle ændringer på din hjemmeside.
Da Pinterest fungerer lidt på samme måde som en søgemaskine som Google, bør du nu kigge ind i SEO på din netop oprettede virksomhedsprofil. Du skal med andre ord finde de søgeord (keywords), der relaterer sig til din virksomheds produkt eller service og målrette din virksomhedsprofil efter de søgeord. Udgangspunktet for det bør være en søgeordanalyse. Vi har lavet en udførlig guide til netop en søgeordsanalyse, som du med fordel kan gå ud fra.
Når du har fundet de relevante søgeord, start med at inkluder de fire vigtigste af dem i navnet på din virksomhedsprofil. Det giver din målgruppe en øjeblikkelig ide om, hvad din virksomhed går ud på, og hvilke produkter eller services, I er centreret omkring. Brug også dine vigtigste søgeord i din virksomhedsprofils bio, hvori du kort bør beskrive, hvad din virksomhed er sat i verdenen for.
Herefter er det bare med at skyde gang i Pinterest indhold, der matcher de søgeord, du har fundet frem til. Både billede- og videoindhold er populært på Pinterest, så bestem dig for formatet, og skyd dit indhold afsted. Pinterest er - ligesom mange andre medier og platforme - oplagt til det organiske indhold omtalt ovenfor. Med det organiske indhold betaler du ikke Pinterest for at få dit indhold ud til din målgruppe, du målretter det selv via din søgeordsanalyse og dit kvalitetsindhold.
Annoncering er også en mulighed på Pinterest. Det koster selvfølgelig penge og fungerer på en meget anderledes måde end med det organiske Pinterest indhold, som du har rig mulighed for at fokusere på. Skulle du have lyst til at blive klogere på Pinterest annoncering, kan du læse Pinterests egen guide til at komme i gang.
Pinterest er i bund og grund anvendeligt for alle typer virksomheder med et solidt inspirerende fotobibliotek, der kan bruges til Pinterest indhold. Pinterest er dog især egnet til virksomheder, der sælger et produkt. 89% af Pinterest brugere er der nemlig for at få inspiration til deres næste køb. Virksomhedstyper, der især får stor gavn af indhold på Pinterest, er virksomheder centreret omkring madlavning, mode, kunst eller indretning - altså emner, som mange får købsinspiration til ud fra visuelt flot indhold.
Er din virksomhed baseret på en service eller en platform, kan Pinterest dog sagtens være vise sig at være en brugbar platform til at gøre jer mere synlige for jeres målgruppe. Alt det handler om er at lave godt inspirerende billede- eller videoindhold, som skaber kendskab til jer, eller som motiverer til en investering i jeres service eller platform. Inden I går i krig med Pinterest, skal I selvfølgelig også være sikre på, at en del af jeres målgruppe faktisk er på Pinterest - ellers giver det ikke så meget mening at bruge en masse ressourcer på at få din virksomhed i gang på Pinterest.
Pinterest har et såkaldt Pinterest Trends tool, hvor man kan se de mest brugte søgeord og emner i for nuværende USA, England og Canada de seneste 12 måneder. Selvom du for nu ikke kan se data i Danmark eller andre nordiske lande, giver trendende søgeord i store lande som netop USA, England og Canada et godt indblik i generelle trends, og du kan bruge det som inspiration til din virksomheds Pinterest profil, selvom den måtte være centreret omkring dansk indhold.
Pinterest er én mulighed for at få flere besøgende fra organisk indhold ind på din virksomheds hjemmeside. SEO er en anden måde. Overvejer du at give dig i kast med SEO for din virksomhed, er et godt udgangspunkt at følge vores SEO-guide. Mange erfarer dog hurtigt, at SEO er tidskrævende og ikke så ligetil, og derfor tyr en del virksomheder til en partner, der håndterer deres SEO. Skulle du erfare det samme, eller lyder en uforpligtende snak om din virksomheds SEO-situation tiltalende, er vi mere end klar til at snakke med dig. Alt du skal gøre er at anmode om en gratis SEO-analyse.
CPO & Partner
Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover underviser han også i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School samt i SEO på DMJX i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].
Savner I mere organisk trafik og konverteringer?
Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.
Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau
Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.