/
Content
/
0 min read
Google og andre søgemaskiner skal hjælpe dig med at finde præcis det, du leder efter. Selvom du ikke bruger de helt “rigtige” keywords, staver forkert eller måske endnu ikke har et helt klart billede af, hvad det egentlig er, du har søgt på, hjælper søgemaskinen dig.
Det er kernen i semantiske søgninger – og i semantisk SEO.
Semantisk SEO handler om at levere indhold, der er relevant og skaber værdi for mennesker. Det skal – som ordet “semantisk” antyder – give mening.
For ti år siden, hele vejen tilbage i de antikke 00’ere, kunne en hjemmeside ligge øverst i søgeresultaterne, hvis det bare havde en masse links med høj autoritet og en lang nok tekst, propfyldt med keywords.
Men det var ofte for nemt at manipulere – og var derfor årsag til en masse irrelevante søgeresultater for brugerne.
Keyword stuffing, spamlinks og andre former for manipulation af søgealgoritmen var et kæmpe problem for både brugere og Google selv. Disse teknikker var nemlig med til at belønne mindre egnede sider. Sider der ikke leverede det, brugerne faktisk ledte efter.
Google valgte derfor at introducere en række opdateringer, der skulle råde bod på problemet.
Den første var The Knowledge Graph fra 2012. Det er en intelligent model, der vurderer og evaluerer indhold i Google efter de forbindelser og forhold, der eksisterer mellem informationer på tværs af internettet.
I 2013 introducerede Google så Hummingbird. Det var den første opdatering hvor algoritmen blev betegnet som semantisk. Den havde et større fokus på naturligt hverdagssprog, kontekst og selve betydningen bag en søgning.
Det blev fulgt op af RankBrain i 2015. Her blev semantisk SEO en officiel del af Googles 200+ faktorer for, hvordan algoritmen udvælger hvad, der får toppositioner i søgeresultaterne.
Google prioriterer indhold, der er lever op til søgeintentionen.
Hvis du vil lave god SEO, skal du derfor finde ud af, hvordan du producerer værdiskabende indhold eller en nyttig tjeneste. Så vil du også komme til at stå stærkere – og stige i Google-resultaterne.
Det betyder, at du i højere grad skal overveje, hvordan mennesker bruger eller finder din hjemmeside. Det handler altså ikke længere om at tilfredsstille en maskine eller Googles crawlere, men derimod at tænke i menneskelige baner.
Det handler om både indhold og formen – altså hvordan du præsenterer dit indhold på. Du skal derfor også sørge for, at din side, rent teknisk, er opsat korrekt og leverer en god brugeroplevelse.
Hvad der ønskes af indbhold og form, kommer meget an på den enkelte søgning. Nedenfor ses i eksempel på søgningen "hvordan binder man et slips".
For at vide hvordan indholdet bør spille sammen med de andre faktorer i SEO, kan du læse vores 10 tips til søgemaskineoptimering.
Her får du tre tips til, hvordan du kan indtænke semantisk SEO i din hjemmeside eller indhold.
Search intent er selve årsagen til, at folk søger efter noget i Google.
Det er derfor et af de vigtigste begreber, både når du skal lave indhold – men også når du udvælger keywords til din keywordanalyse.
Search intent, eller søgeintention, kan groft set inddeles i fire kategorier:
Informativ
Navigation
Kommerciel afklaring
Transaktion
Transaktionelle søgninger handler om køb og salg.
Hvis du søger efter “køb mobilabonnement”, er der lille tvivl om, at du nok ønsker at skifte eller oprette et nyt mobilabonnement. Men Google kan godt forstå selv søgninger uden et søgeord med en direkte handling.
Hvis du skriver “sommerkjole” i Google, vil du overvejende set blive anbefalet webshops, hvor du kan købe tøj til kvinder. Det er, fordi de fleste, der laver den søgning, er interesseret i at købe sommerkjoler, frem for eksempelvis at lære noget om sommerkjolens historie.
Hvis du har lavet flere søgninger forinden om materialevalg, kulturhistoriske betydninger bag tøj eller bestemte tøjsnit, kan algoritmen dog til tider godt aflæse din interesse og derfor foreslå en søgning med informationer om sommerkjoler.
Informative søgninger omhandler viden. Det handler ofte om at få svar på spørgsmål.
Her vil du som oftest blive præsenteret for trin for trin-guides, artikler og andet indhold, der forklarer noget om emnet, som keywordet handler om. Informative søgninger kan dog bruges kommercielt. Det kan være hvis du eksempelvis forklarer, hvordan man bruger dit produkt eller ydelse.
Kommerciel afklaring er en hybrid mellem en transaktionel og informativ søgning. Det er ofte brugere, som ved, at de skal købe et produkt, ydelse eller oplevelse, men endnu ikke ved, hvilken udbyder der er bedst.
Hvis du eksempelvis søger på “bedste bredbånd”, vil du få en række hjemmesider serveret med anmeldelser af diverse bredbåndstjenester fra de forskellige danske udbydere.
Navigation er søgninger, der skal hjælpe folk på vej til at finde steder eller hjemmesider.
En søgning såsom “Nike official” er en såkaldt navigationel søgning, fordi man leder efter skoproducentens officielle hjemmeside. Men en søgning såsom “thai restaurant østerbro” er også en navigationel søgning, fordi du leder efter en thairestaurant tæt på dig.
Semantisk SEO betyder også, at du ikke længere kun skal tænke i keywords, men også emner.
Dit keyword indgår nemlig ikke nødvendigvis i alle søgninger, der vedrører samme søgeintention. Det betyder, at når du skal til at producere indhold til dit udvalgte keyword, skal du også tænke over, hvad det reelt set handler om.
Mange sider kan i dag godt rangere på keywords, der ellers aldrig optræder i overskriften på selve siden. Det er, fordi Google har vurderet, at der egentlig handler om det samme.
Ved at tænke i emner får du også nemmere ved at fylde din side med præcis de ting, som dine brugere leder efter. Du kan også opbygge din side på en sådan måde, at de nemt og overskueligt kan danne sig et overblik over en række underemner under en fælles temaside.
Denne tilgang fører også til mere dybdegående og nyttigt indhold, hvilket ultimativt er godt for brugeren.
Det sidste råd afhænger i høj grad af din målgruppe. Men det er stadig værd at holde for øje, hvis du skal lave semantisk SEO:
Vær præcis i dit ordvalg, men sørg for at din tekst er letlæselig.
De fleste Google-søgninger foregår enten på hverdagssprog eller af folk, der prøver at tænke som en maskine, fordi de leder efter noget specifikt. Som Googles algoritme bliver klogere, vil de sidstnævnte søgninger i højere grad forsvinde.
Men når du skal lave dit indhold er det stadig vigtigt, at du bruger de samme ord som din målgruppe.
Hvis du skriver til en professionel rytter, er det stadig vigtigt, at du kalder det for et “fortøj”, frem for “ting du bruger til at styre din hest under springdisciplinen”. Selvom algoritmen måske godt kan forstå, hvad du taler om – fordi den har en større semantisk forståelse – vil den muligvis også vurdere, at du ikke formulerer dig korrekt i læserens øjne.
Hvis dine læsere ved noget om emnet, kan de også blive irriteret over, at du ikke bruger begreberne korrekt. Det kan få dem til at forlade siden og øge din bounce rate. Noget Google bruger til at vurdere, hvor relevant din side er.
Så hav disse tre råd med dig, når du optimerer dit indhold. Så står du stærkere i de evigt udviklende søgemaskiner.
Semantisk SEO er optimering af din hjemmeside, så den giver et meningsfuldt svar til dine besøgendes søgninger. Det betyder, at du optimerer efter søgerens menneskelige behov – ikke kun søgemaskinens.
Semantisk SEO bygger på hverdagssprog og at tænke udover keywords. Det blev muligt efter Google-opdateringerne Hummingbird (2013) og RankBrain (2015).
Hummingbird var en større opdatering af Googles algoritme. Den gjorde søgemaskinen bedre til at forstå behovet bag en søgning – ikke kun keywordet.
RankBrain er en opdatering af Googles algoritme fra 2015. Her blev semantisk SEO en del af de 200+ Ranking Factors, der bestemmer, hvem der ligger højest i søgeresultaterne.
CPO & Partner
Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover underviser han også i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School samt i SEO på DMJX i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].
Savner I mere organisk trafik og konverteringer?
Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.
Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau
Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.