blog

/

Strategi

/

0 min read

Din fulde guide til Affiliate Marketing

Affiliate marketing er en marketingkanal på lige fod med email marketing, display ads, paid search mv. Denne marketingkanal er en paid kanal, men én af de få kanaler, der hviler på no-cure-no-pay-konceptet, hvilket vil sige, at der først falder betaling ved en defineret handling, som typisk er et køb eller en form-indsendelse.

Du kan praktisk talt sige, at du udliciterer din marketing til eksterne partnere, du betaler på komissionsbasis, når du benytter affiliate marketing. Når du sælger et produkt eller en service, kan du lave en aftale (også kaldet et affiliateprogram), som annoncører kan tilslutte sig. Annoncøren begynder da at sende trafik til din hjemmeside fra sine egne kanaler. Når nogle af disse besøgende køber et af dine produkter, får annoncøren en bid af kagen i form af kommission.

… ja, affiliate-modellen lyder måske en lille smule kompliceret. Til trods for kompleksiteten af modellen, vil jeg våge den påstand, at du støder på affiliates på ugentlig - og måske endda daglig - basis.

EKSEMPLER PÅ AFFILIATE-SIDER DU KENDER

  • Momondo

  • Pricerunner

  • Valdemarsro

  • Sky scanner

Derudover er der youtubere som Marcus Brownlee, Kurzgesagt, Chris Luno, der alle benytter reklamer i deres videoer, som peger på et affiliate link, der ligger i beskrivelsen af deres videoer. Derfor er det noget, du - måske ubevidst - støder på tit i din hverdag.

5 elementer i affiliate marketing du skal kende

Okay. Så der er nogle ting, du må forstå, inden vi kan dykke dybere ned i affiliate marketing som koncept. Det drejer sig om fem grundlæggende roller. Jeg har allerede introduceret dig til de første to; annoncøren og affiliaten (også kaldet publisher)

  • Affiliate netværk: har til formål at agere en tredjepart som udbetaler kommision, står for tracking af køb, klik mm. Affiliate netværket lader sig typisk betale ved en andel af den kommission, der udbetales til publisheren. Affiliate netværkets cut er typisk i omegnen af 20% af kommissionen. Nogle af de mest benyttede affiliate netværk i Danmark er PartnerAds, Awin og AdTraction.

  • Affiliateprogram: Et affiliateprogram kan sammenlignes en smule med en kontrakt eller en aftale. Publisheren udbyder et affiliateprgram, hvor betingelserne for samarbejdet fastlægges. Dette inkluderer provisionssatser, betalingsmetoder, og hvilke handlinger der udløser betaling. Hvis programmet udbydes ved et affiliate netværk, ansøger annoncøren typisk om at blive annoncør ved publisheren.

  • Annoncøren: Er den part, der udbyder et affiliateprogram. Dette er typisk en webshop eller en anden forretning.

  • Publisher (også kaldet affiliate): er den side eller person, der reklamerer for dit produkt. Dermed inkluderer de et affiliatelink, som deres besøgende kan benytte, og når de køber et produkt hos dig, vil publisheren typisk få et kick-back (en andel af den omsætning, der er genereret hos dig.)

  • Kunden: Den person der gennem et affiliate-link køber et produkt. Ofte er kunden ikke bevidst om, at deres køb også resulterer i et kick-back til affiliaten.

Ultrakort historietime i affiliate marketing

Affiliate marketing vandt først almen anerkendelse tilbage til midten af 1990’erne, hvor Amazon lancerede deres første affiliateprogram. Affiliate modellen blev hurtigt populær på grund af effektiviteten hvormed du kan skalere din marketing samt at der er lave og forudsigelige variable omkostninger forbundet med salg. Tilbage i 90’erne og flere år frem, var affiliate marketing reserveret til lidt mere tech savvy personer. Men affiliate netværkernes fremkomst har demokratiseret modellen ved at promovere affiliate modellen til influencere og gøre det meget nemt for ikke-tekniske folk at lave affiliate links. 

I 2024 er den globale affiliate marketing industri estimeret til at omsætte for 222 milliarder DKK.

Så store tal kan være svære at forstå, så for at skabe lidt perspektiv, så stod affiliate marketing i 2017 for én procent af Storbritanniens BNP, hvilket svarer til mere end landbrugets bidrag i UK. Pointen her er, at det er en kæmpe industri, og derfor også en mulighed du bør overveje, om du bør benytte i dit marketing mix.

Hvor meget kan du tjene på affiliate marketing?

Svaret på hvor meget du kan tjene på affiliate marketing er todelt. Der er jo to parter, der tjener penge i affiliate marketing: annoncøren og publisheren. 

… egentlig også affiliate netværket, men lad os holde dem ude af ligningen for nu.

Hvor meget kan du tjene på affiliate marketing som annoncør?

35% af annoncører tjener over 140.000 DKK om året og 15% af annoncører tjener mellem 550.000 DKK og 7 mio. DKK. Så der er penge at tjene for dig, hvis du vil kaste dig ind i affiliate marketing. Dog bør det nævnes, at du bør have en god kendskab til digital marketing generelt - eller som minimum SEO, der er den største trafikdriver for affiliates, hvor ~70% af affiliate marketers bruger til at drive trafik.

Hvor meget kan du tjene på affiliate marketing som publisher?

Det er straks sværere at svare på, det da det er enormt forskelligt og kommer an på, hvordan kanalmixet ser ud samt hvordan købsadfærden er på dit marked.

På globalt plan er det mellem 5% og 20% af e-commerces omsætning, der er skabt gennem affiliate marketing. Derudover viser en rapport fra Business Insider, at 16% af alle ordrer online stammer fra affiliate marketing.

Jeg bør dog bemærke, at når du som webshop udbyder et affiliateprogram, vil du ikke nødvendigvis se en kæmpe tilslutning fra den ene dag til den anden.

De fleste affiliates er rigtigt gode til at drive forretning, og vil kigge efter, hvor de vil få den størse ROI på deres investering. Og for at nå en acceptabel ROI, vil det også kræve, at du skaber de bedste forudsætninger for at sælge dit produkt.

Du kan hjælpe affiliaten ved at levere salgsmateriale, videoer, billeder og stå til rådighed til at besvare deres spørgsmål om produktet eller andet. 

En affiliate vurderer ofte om dit affiliateprogram er attraktivt på baggrund af hvilken gennemsnitlig EPC (earnings per click = total kommision / totale klik), du leverer til dine andre affiliates. Jeg forklarer EPC og andre tal du skal kende til i affiliate marketing længere nede i artiklen.

Jeg kan ikke give dig et præcist svar på, hvor meget du kan tjene som publisher; men jeg vil våge den påstand, at hvis du endnu ikke har udforsket kanalen, så er svaret: Der ligger sandsynligvis en del uudnyttet omsætning i denne kanal.

Sådan fungerer affiliate marketing i prakis

For at affiliate marketing kan fungere, skal der tracking til. Dette gøres typisk gennem affiliate links og cookies. Et affiliate link er et unikt link, der bruges af publishers til at sende trafik til annoncører. Disse links indeholder typisk en trackingkode eller ID, der gør det muligt at identificere, hvilken affiliate der har henvist en besøgende.

Hvis du bruger et affiliate netværk, genereres disse links typisk gennem affiliate netværket. Det er netværket, der tager sig af trackingen. 

Affiliate links minder om UTM-parametrer, da de har nogenlunde samme opbygning. Se bare nedenfor:

Break down af et affiliate link

  1. Basis URL: Dette er den primære URL for den side, som affiliate linket peger på.

  2. Affiliate ID: Det unikke ID identificerer den Publisher, der henviser trafikken til butikken. Det sikrer, at affiliates får korrekt attribuering for købet.

  3. utm_medium=affiliate: Angiver at trafikken kommer fra en affiliate kilde. Dette hjælper med at kategorisere trafikkilder i analyser, f.eks. i din Google Analytics.

  4. utm_content=%7Baffiliate_code%7D: Dette parameter kan bruges til at spore specifikke kampagneelementer eller annoncer.

  5. utm_campaign=shopifycollabs: Identificerer den specifikke kampagne eller marketinginitiativ, i dette tilfælde Shopify Collabs.

Når du klikker på et affiliate link, bliver der lagt en cookie på din enhed. Alt efter hvilken browser kunden bruger og affiliate netværk publisheren bruger, har cookien forskellig cookietid. 

Nøgletal du skal kende til i affiliate marketing

Hvis du har et generelt kendskab til nøgletal i marketing, vil d nok også kende til disse tal; det er nemlig langt hen ad vejen de samme tal, der bliver brugt i affiliate marketing som andre kanaler. Affiliate marketing er langt hen ad vejen egentlig blot er udlicitering af din egen marketing til affiliates. Affiliates gør sandsynligvis brug af mange af de samme kanaler, som du selv bruger til at drive trafik til dig - de knytter bare et ekstra led på.

Der er to primære aflønningsmetoder for affiliate: CPS og CPL

Cost Per Sale i affiliate-sammenæng

Det er typisk webshops, der aflønner ved CPS. Som oftest er aflønningen her en procentsats af ordrestørrelsen kunden lægger hos webshoppen. Andre gange er det et fast beløb per køb. Nogle annoncører har differentierede provisionssatser for at sørge for, at der et større incitament for publishers til at pushe et af deres produkter. 

Eksempel på CPS

Som publisher, sender du en kunde til min webshop, der lægger en total ordre på 1.000DKK. Jeg har en differentieret provisionssats, og det ene produkt til 500dkk kunden har købt har en kommissionssats på 10% mens resten af ordren har på 5%. Din indtjening ser således ud:

10% * 500DKK = 50 DKK

5% * 500DKK = 25 DKK 

Total indjening = 75 DKK

Cost Per Lead i affiliate-sammenhæng

Det er typisk SaaS-, abonnements- eller andre former for leadgen-forretninger, der benytter sig af CPL. Typisk er der en fast sats for at skaffe en form-submission, et opkald eller lignende.

3byggetilbud.dk affiliateprogram på Partnerads

Et eksempel på sådan et affiliateprogram er 3byggetilbud.dk. 3byggetilbud er en leadgen forretning, hvor kunden indsender en beskrivelse på en tømreopgave og så får kunden tre tilbud fra forskellige tømrere på opgaven. Klassisk leadforretning som gerne vil betale for at øge antallet af leads, der kommer til dem; de vil faktisk betale op imod 250DKK for sådan et lead. I sådan en leadgen-forretning er prisen, de vil betale for et lead, typisk bestemt af, hvad annoncørens lukkerate på leads er samt, hvad de tager i kommission eller abonnementspris for deres partnere. 

For SaaS-forretninger er det nogenlunde det samme. Prisen, de er villige til at betale for et lead, defineres af deres lukkerate samt, hvad de gennemsnitligt tjener på deres kunder over tid; dette er også kaldet Life Time Value (LTV).

EPC er måske det vigtigste nøgletal i affiliate marketing

Earnings per click fortæller dig, hvor meget du kan forvente at tjene per klik du har på et kampagnelink. EPC er den måde du som affiliate kan måle de forskellige affiliateprogrammer mod hinanden. EPC minder en del om CPC, men afviger ved at være en beregning fremfor en pris, der bliver sat. Det vil sige, at du ikke kan sikre dig, at du tjener dét, som EPC’en er for hvert klik. Du beregner en EPC således

EPC = Total kommission / Totale antal klik.

Affiliates kan både under- og overperforme den gennemsnitlige EPC for affiliateprogrammet. Det afhænger i høj grad af, hvor konvertérbar og varm trafik du sender til annoncørens side. Derfor er dit fornemeste job som affiliate at sørge for at sælge produktet til kunden ved god copy og en konverteringsoptimeret side.

Forskellige strategier i affiliate marketing som publisher

Alt efter hvilken affiliate, vi beskæftiger os med, så arbejder de typisk med forskellige kanaler for at drive trafik ind. 

Når du møder affiliates på Instagram eller youtube, er det typisk organic social eller paid social, de bruger for at drive trafik ind til deres side, billeder eller videoer. Dernæst starter arbejdet for at få konverteret dig til en follower i håb om at du på et tidspunkt trykker på et af deres affiliate links og køber det produkt, de anbefaler. Når du køber, får de et kick-back, og det er én af de måder, de kan tjene til dagen og vejen. 

Hvis du skal købe en vaskemaskine, starter du måske din søgning på Google med frasen bedste vaskemaskine.

Søgeresultater på Google for søgningen 'bedste vaskemaskine'

Top 3 af dine søgeresultater er alle affiliatesider. Disse affiliatesider bruge her SEO som deres kanal til dine klik. Konkurrencen beror på, hvor gode de er til at levere det bedste review af vaskemaskiner, så de rammer toppen af Googles SERP.

Andre affiliates laver så godt et nyhedsbrev, at de får dig til at abonnere. Indimellem alle de nyheder om dit yndlingsområde, lægger de et affiliatelink, som du kan klikke på, og de opnår kick-back ved dit køb. 

Der er utallige strategier for at placere affiliate links; der er sågar folk der tjener penge på at lægge affiliatelinks i reddit fora i håb om at der klikkes på dem.

Hvis du vil igang med affiliate marketing som affiliate, er det bedste råd herfra, at du bør tænke over, hvor din edge ligger. 

Eksmpelvis er jeg selv pollenallergiker og drev i nogle år en side, der skrev content om, hvilke allergipiller og næsesprays du bør vælge som pollenallergiker. 

Jeg havde selv erfaring med at vælge pollenmedicin, derfor kunne jeg dele ud af mine erfaringer. Derudover havde jeg erfaring med SEO, hvorfor jeg valgte at drive trafik ind gennem søgemaskineoptimering.

Dette er en nem måde at komme igang med affiliate marketing på, da du udnytter den viden, du selv har. Derudover understøtter det i høj grad Googles E-E-A-T-principper, som er nødvendige for at rangere i Googles søgeresultater i 2024.

Disse 4 begynderfejl skal du undgå som annoncør

Når du starter i affiliate-gamet som annocør, skal du være opmærksom disse fire fejl, som mange begår i starten.

Rabatkoder

Du kender det måske selv. Du har lige fundet et par fede bukser på zalando og ved check-out spotter du rabatkodefeltet. Du tænker “Det kunne da være fedt, hvis jeg lige kunne spare 10-20% her.” 

Ny fane åbnes

 Og du finder en rabatkode på en af de mange sider, der ligger inde med rabatkoder. 

Zalando har fået et køb, og du har fået et par nye bukser til lidt en lavere pris end ellers.

Alle har vundet, ik’?

… Nej, du har vundet, en publisher har vundet og Zalando har tabt.

Sagen er den, at du allerede var købeklar, da du var i check-out flowet på Zalando. Og pludselig så er der en rabatkode side, der trækker kommission på et salg, Zalando ville have fået uanset. 

For nogle brugerrejser fungerer rabatkode-affiliate men for mange gør det ikke. 

Derfor vil jeg råde dig til at blokere muligheden for at lave rabatkode til affiliate site i dit affiliate-program. Det er natuligvis noget andet, hvis du arbejder med influencers, hvor kampagnen beror på en rabatkode. Bare sørg for at du ikke udbyder muligheden for at en affiliate kan poste en rabatkode direkte på deres affiliate site ifølge dit affiliateprogram. Det kan pludselig få dine affiliate kampagner til at ligne, at de performer enormt godt. Men i mange tilfælde er sjtæler rabat-kode affiliates salg som du have fået uanset.

Deduplikering (skal du kun bekymre dig om hvis du bruger flere affiliate netværker)

Deduplikerering er en form for dobbeltattribuering af affiliate kommissionen og kan ske i tilfælde, hvor du udbyder dit affiliateprogram på flere affiliate netværker.

Dette er lettest forklaret ved et eksempel.

Forestil dig, at Marie besøger Sofies "Affiliate Website 1" og klikker på hendes affiliate-link, hvilket placerer en cookie på hendes computer.

Derefter besøger hun Klaras "Affiliate Website 2" og klikker på endnu et affiliate-link, som tilhører et andet netværk. Dette placerer en ny cookie på Maries computer.

Hvis Sofie og Klara havde benyttet det samme affiliate-netværk, ville den nye cookie have erstattet den gamle, og kun det sidste klik ville blive registreret for kommission.

Men da de bruger to forskellige netværk, opstår der en situation, hvor både Sofie og Klara får kommission for det samme salg.

For en webshop er dette problematisk og omkostningstungt, og derfor er det nødvendigt at finde en løsning, kendt som deduplikering.

Hvis du vil bruge flere affiliate-netværk (hvilket nogle gange kan være en fordel), skal du sikre dig, at du kan implementere deduplikering korrekt.

Jeg kommer ikke til at dykke ned i præcis hvordan du løser det, da det er en indviklet proces. Awin har beskrevet de-duplikering i dette indlæg.

Ikke at kuratere dine affiliate

Dette råd er primært til dig, hvis din forretning er brand-driven og selektive med hvad I vil associeres med. Det kan eksmepelvi være high-end møbelforretninger, designere eller lignende. Hvis det er dig, vil der være nogle affiliates der vil passe bedre til dit brand end andre. 

Sagen er den, at du giver en smule afkald på styringen af din marketing, når du bedriver affiliate marketing. Derfor kan du heller ikke detailstyre, hvordan dine affiliates vil forsøge at sælge dit produkt eller virksomhed. 

Hvis du kan genkende ovenstående, vil jeg anbefale at du udformer dit affiilaite program med guidelines for, hvordan affiliaten fremstiller dit brand. Derudover kan du på flere affiliate netværker godkende affiliates, før de kan tilslutte sig dit affiliateprogram.

Ikke at snakke med dine affiliates

Forestil dig at dine affilaites er dine kørende sælgere på internettet. Som marketer eller produktansvarlig vil du have en interesse i at informere dine sælgere om, hvad der sælger i øjebliket samt hvilke selling points, der funger godt. 

Ved at snakke med dine affiliates sørger du for, at de får de bedste forudsætninger for at kunne sælge dit produkt, hvilket er mere omsætning til dig og indtjening til dem: Win-win.

Disse 3 begynderfejl skal du undgå som publisher

Sælge fremfor at hjælpe

Forestil dig en marketing funnel - eller bare kigger på den, jeg har illustreret nedenfor. 

Som affiliate skal du kende din plads i brugerens rejse. Brugeren er ikke kommet til dig for at blive solgt et produkt - de er kommet til dig for at blive anbefalet og rådgivet. 

Du bør tænke på, hvilken søgehensigt dine søgeord berør. For de fleste affiliates er det den navigerende og kommercielle søgehensigt, de appellerer til.

Search intent du som affiliate bør være bevidste om

Hvorfor skal du gå efter en navigerende og kommerciel søgehensigt?

… Du skal gå efter en navigerende og kommerciel søgehensigt, fordi det er her din kunde er. Din kunde søger efter råd til at vælge den bedste gamer computer, fordi de ikke har en bekendt der kan fortælle dem, hvilken de skal købe. Du bliver for dem influenten, der kan vejlede dem - og for dét får du din affiliate-kommission. 

Ikke kende til produktet

Kunden er kommet til dig for at blive rådgivet om, hvilket produkt de skal købe. Så hvis du kun har læst produktbeskrivelsen på annoncørens hjemmeside, har du nok ikke særligt meget nyt at fortælle. Derfor kan det være en god idé enten selv at købe nogle af produkterne, få produktprøver eller på anden måde skaffe data på, hvordan du bedre kan give anbefalinger til dine besøgende om produktet. 

Der er mange måder at gøre dette på hvoraf en af de nemmeste af dem er at snakke med annoncøren af dit affiliateprogram, da de kender produktet. 

Promovere for mange produkter

For mange produktet kan virke overvældende skabe information-overload hos kunden. Lidt ligesom når du skal vælge en film på netflix, kan det enorme udvalg nogle gange gøre det svært at vælge.

Din fornemmeste opgave som affilaite er at kende dit publikum og markedet. Ligesom en kurateret tøjbutik skal du sammensætte få produkter til dit publikum, som gør det lettere for dem at overskue markedet og træffe et valg.

Affiliate Marketing FAQ

Nedenfor kan du læse vores kortfattede svar på spørgsmål om affiliate marketing.

Hvad laver en affiliate marketer?

En affiliate marketer promoverer produkter eller tjenester for virksomheder og tjener kommission for hvert salg eller lead, der genereres gennem deres affiliate links.

Hvor meget kan man tjene på affiliate marketing?

Indtjening er meget forskellige men cirka 35% af annoncører tjener over 140.000 DKK om året og 15% af annoncører tjener mellem 550.000 DKK og 7 mio. DKK.

Hvad er et affiliate netværk?

Et affiliate netværk er en platform, der forbinder annoncører med affiliates, håndterer tracking af klik og salg, og udbetaler kommissioner til affiliates.

Hvad er et affiliateprogram?

Et affiliateprogram er en aftale, hvor en virksomhed betaler affiliates for at promovere deres produkter eller tjenester og generere salg eller leads gennem unikke affiliate links.

Hvad er et affiliate link?

Et affiliate link er et unikt URL, der indeholder en trackingkode eller et ID, som gør det muligt at identificere, hvilken affiliate der har henvist en besøgende til annoncørens hjemmeside. Dette link bruges til at spore salg eller leads, så affiliate kan få korrekt kommission.

Thomas Bogh

CPO & Partner

Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover underviser han også i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School samt i SEO på DMJX i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].

Savner I mere organisk trafik og konverteringer?

Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.

Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau

Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.