/
Andet marketing
/
0 min read
B2C står for 'Business to Consumer' (på dansk forretning til forbrugere). Det er en betegnelse for salg af produkter eller services direkte til forbrugere. Derfor er dette marked naturligvis essentielt at kende til, når du arbejder med online markedsføring.
Hvad B2C begrebet mere konkret indebærer, og hvad du bør vide som B2C virksomhed, kommer vi dybere ind på her.
B2C er kort fortalt et begreb, der dækker over salg til forbrugere. En B2C-virksomhed er altså en virksomhed, der sælger et produkt eller en service direkte til forbrugere. En industri som er særlig kendt inden for dette marked er eksempelvis e-commerce.
Hvor en B2C-virksomhed som sagt er en virksomhed, der sælger til forbrugere, sælger en B2B-virksomhed til andre virksomheder. Derfor er det en forkortelse for 'Business to Business'. På grund af forskellen i målgruppe, er der forskel på at arbejde med marketing i en B2C- og en B2B-virksomhed.
Det er f.eks. ikke unormalt, at priser på produkter og/eller services hos en B2B-virksomhed kan forhandles. Derimod er priser hos B2C-virksomheder sjældent til forhandling.
Derudover er der ved B2B og salg typisk flere beslutningstagere og længere købsproces end ved salg til forbrugere. Afhængigt af produkt vil forbrugere ofte have nemmere ved at beslutte sig og købe.
Købsadfærden ved B2C-salg er ofte også karakteriseret ved en del mere 'lethed' og mindre kompleksitet end ved B2B-salg.
Du kender det nok fra dig selv: Du mangler nye sneakers, og derfor går du relativt hurtigt ud og køber dem.
Er du beslutningstager i en B2B-virksomhed genkender du nok også det her scenarie. Din virksomhed skal finde et SEO bureau, der kan hjælpe jer med søgemaskineoptimering (SEO). Her tager I ikke det første og bedste bureau, I støder på.
I har brug for forudgående analyser af jeres potentiale med SEO, møder hvor I bliver præsenteret for analyserne osv. Først herefter er I klar til at tage en beslutning om at investere i SEO.
B2C-markedet er altså et særlig marked, der adskiller sig fra B2B-markedet, hvor der er fokus på salg mellem virksomheder. Det, der især kendetegner B2C-markedet, er derfor:
Kortere købsproces: køber er ofte lig med beslutningstageren, og der er ofte ikke brug for flere involverede parter inden et køb
Personlig og følelsesmæssig involvering: netop fordi forbrugeren/køberen er beslutningstageren, er der et personlig og følelsesmæssigt incitament for købet
Lavere købesum: _køb på B2B-markedet drejer sig ofte om mere komplekse og dyrere produkter end på B2C-markede_t. På sidstnævnte sælges ofte billigere forbrugerprodukter
Hvis din B2C-virksomhed ønsker at ramme jeres kerne-målgruppen kræver det en fokuseret måde at kommunikere på. Her spiller segmentering af din virksomheds målgruppe en vigtig rolle.
Målgruppesegmentering for en B2C-virksomhed handler om at opdele din virksomheds målgruppe i bestemte kategorier - altså at segmentere målgruppen. Segmenteringen gør det lettere for dig at målrette og effektivisere marketingaktiviteter. Vi vil her fremhæve fire segmenteringskriterier, du bør indtænke, når du laver din målgruppesegmentering:
Geografi: Hvor bor målgruppen?
Demografi: Alder, køn, indkomst, uddannelse, civilstatus, boligform?
Livsstil og interesser: Hvad går målgruppen op i, og hvordan lever de?
Livsstatus: Hvor i livet befinder målgruppen sig? Er de studerende, på arbejdsmarkedet eller pensionister?
Opdeler du din målgruppe i ovenstående kategorier, har du et godt fundament for en målrettet kommunikations- og marketingsstrategi. Dét er vigtigt, hvis din virksomhed vil nå ud til alle dele af målgruppen og øge deres interessen for køb.
Har du brug for hjælp på vejen eller bare lidt inspiration, brug endelig vores gratis skabelon til målgruppesegmentering:
Hos Bonzer hjælper vi både B2C-virksomheder og B2B-virksomheder med søgemaskineoptimering. Vi er et 100% specialiseret SEO bureau med mange års erfaring med at udvikle og eksekvere på skræddersyede SEO-strategier. Vi tager her meget gerne en uforpligtende snak om et muligt SEO-samarbejde med din virksomhed.
Hvis det lyder interessant, anmod om en gratis SEO-analyse, og du hører fra os inden længe.
CPO & Partner
Thomas er CPO samt Partner, hvorfor fokus til dagligt ligger i evig analyse af Googles algoritme og udvikling af SEO som produkt. Thomas har arbejdet med SEO i flere år med stor passion for at sprede know how på, hvordan man som virksomhed implementerer SEO bedst i sin forretning. Ved siden af Bonzer bidrager Thomas med viden til læserne hos bl.a. Search Engine Journal, DanDomain og Detailfolk. Herudover underviser han også i Digital Mediestrategi på Copenhagen Business School samt i SEO på DMJX i København. Har du ønsker eller spørgsmål vedr. SEO universet, kan du altid kontakte ham på [email protected].
Savner I mere organisk trafik og konverteringer?
Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.
Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau
Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.