blog

/

Strategi

/

0 min read

Digital strategi: Sådan lægger du den rette strategi baseret på 6 lette trin

En digital strategi understøtter din forretning og er en investering i din virksomheds fremtid. En veludformet og velimplementeret strategi er i bund og grund på lige fod med økonomisk succes for virksomheden og jeres interessenter. Med en skarp digital strategi øges chancerne for vækst nemlig markant.

Det er væsentligt at være det samme sted som dine kunder - og det er højst sandsynligt online. En digital strategi er derfor et need-to-have i 2023, hvis din virksomhed skal være synlige overfor målgruppen. Derfor guider vi dig i dette indlæg til hvordan du lægger den rette digitale strategi for din virksomhed baseret på 6 lette trin samt med en model til at komme i gang i dag.

Hvad er en digital strategi?

En digital strategi er en plan for hvordan en virksomhed eller organisation kan anvende digitale værktøjer og teknologier til at opnå deres målsætninger.

Den digitale strategi kan derfor både omfatte elementer som online markedsføring, digital tilstedeværelse -og aftryk såvel som integration af digitale teknologier i forretningsprocesser og interne systemer.

Formålet med en digital strategi er at øge eksponeringen for udvalgt målgruppe, øge kundetilfredsheden og øge konverteringerne. En god digital strategi bør i 2023 derfor være målrettet, målbar og periodebestemt.

I udviklingen af strategien bør der samtidigt tages hensyn til det nuværende teknologiske landskab både i og udenfor virksomheden samt i konkurrenternes digitale tilstedeværelse. Derfor anbefaler vi også at I løbende reviderer og justerer strategien for at sikre relevans og effektivitet over tid.

Hvorfor lægge en digital strategi?

Der er flere gode grunde til, at din virksomhed bør lægge en digital strategi. Hvis det ovenstående ikke har været nok begrundelse for hvorfor I bør kaste jer over jeres strategi, kommer der her 3 hurtige for hvorfor din virksomhed bør lægge en digital strategi:

  1. I vil øge jeres eksponeringer: En digital strategi kan hjælpe jeres virksomhed med at nå et bredere publikum gennem online kanaler. Dette gælder både paid, owned og earned samt betalt såvel som organisk.

  2. I vil udfordre jeres konkurrenter: En god digital strategi kan hjælpe jeres virksomhed med at udfordre konkurrenterne og ikke mindst skille sig ud fra mængden. Dermed vil I også tiltrække nye kunder.

  3. I vil vækste jeres konverteringer: Den rette digitale strategi kan hjælpe virksomheden med at vækste konverteringer og øge indtjeningen fra online kanaler.

6 trin til udvikling af en digital strategi

Når I skal i gang med at udvikle den digitale strategi for virksomheden, er der flere punkter at fokusere på. Ligesom med alt andet anbefaler vi hos Bonzer, at man går analytisk til værks. Start derfor med at analysere følgende elementer for at finde frem til den rette strategi for jer.

Timeframe

Definer først og fremmest jeres tidsramme for jeres strategi. Er det en strategi for hele året? Arbejder i med et halvårligt eller kvartalsvis fokus. Der er mange måder at gøre det på. Det vigtigste er, at den fastlagte tidsramme passer til måden I arbejder på. En god idé er at sætte rammen, således den passer ind i jeres workflow. Der bør dog også være plads til løbende tilpasninger.

Budget

I forlængelse af jeres tidsramme er det væsentligt, at I fastlægger jeres budget. Her vil relevante overvejelser være:

  • Hvad er vores årlige vs. månedlige budget til marketing?

  • Hvordan omsætter vi budget til målsætninger bedst?

  • Hvor stor en andel skal vi insource vs. outsource?

Målsætning

Hvad ønsker I at opnå med jeres digitale strategi? Opsæt klare målsætninger for jeres digitale indsatser. På den måde kan I tilpasse diverse tiltag direkte til disse. Opsæt konkrete KPI’er og overvej særligt her, om jeres målsætning, budget og timeframe stemmer overens.

Målgruppe

Som et led af jeres digitale strategi skal I klart og tydeligt have defineret jeres målgruppe, altså hvem I vil sælge jeres produkt og ydelse til. Vil I ramme andre virksomheder og hvis ja, hvilke? Eller vil I ramme private personer og hvis ja, hvilke målgruppe segmenter?

Kunderejse

Den digitale kunderejse er de steps, som en kunde gennemgår, fra de opdager et behov for jeres produkt/ydelse til at de konverterer og forlader jeres virksomhed igen. Kunderejsen er derfor væsentlig, da det er her, at I lære jeres kunder at kende. Dette gælder uanset typen af virksomhed - Ecommerce såvel som SaaS. Samtidigt er det også denne proces, I er nødt til at analysere og dykke ned i, hvis I ser en blokade i konverteringer.

Netop derfor er kunderejsen også væsentlig for en digital strategi, da det giver anledning til at optimere denne proces. Samtidigt bør I også udvælge markedsføringsindsatser, der passer bedst til jeres nuværende og ønskede digitale kunderejse.

Touch points

Én ting er jeres målsætninger for den digitale strategi. I relation til dette er et vigtigt step i udviklingen af den digitale strategi også løbende touch points. Disse bør både opsættes for de enkelte indsatser samt løbende fokus. På den måde kan de anvendes som redskab til at styre processen hele vejen.

Anvend de 4 p’er som model

Har I fulgt de 6 præsenterede trin til udvikling af fundamentet for jeres virksomheds digitale strategi, vil I nu skulle definere de grundlæggende indsatser i jeres strategi.

De 4 P'er er en model, der ofte bruges til at beskrive grundlæggende elementer i en digital strategi. Anvend derfor de 4 P’er som model til at bestemme hvilke elementer der skal tage del i jeres marketing mix. De 4 P’er er:

1. Produkt: Dette refererer til det fysiske produkt eller den tjeneste, som din virksomhed tilbyder. I relation til jeres kommende marketing indsats henvender produkt sig til overvejelserne om, hvordan dit produkt kan opfylde et bestemt behov hos køberne.

2. Pris: Dette refererer til, hvad kunderne skal betale for jeres produkt eller tjeneste. Her bør I tage udgangspunkt i landskabet herunder udbud/efterspørgsel og ikke mindst de konkurrerende produkter.

3. Placering: Dette refererer til, hvor produktet eller tjenesten er tilgængelig for kunderne. Det kan være i fysiske butikker, online eller gennem distributører.

4. Promovering: Dette refererer til, hvordan jeres virksomhed skal markedsføre jeres produkt eller tjeneste til kunderne. Hvor er kunderne og hvordan møder I dem her? Det er samtidigt her I afgør balancen mellem betalte og organiske tiltag.

De 4 P’er udgør tilsammen jeres virksomheds samlede markedsføring. Parametrene kan derfor anvendes til at skabe en bedre forståelse og strategi for hvordan I skal henvende jer til målgruppen.

SEO som element for virksomhedens digitale strategi

Den rette strategi for din virksomhed afgøres af jeres branche. Som et 100% specialiseret SEO bureau med flere års erfaring med søgemaskineoptimering ved vi, hvordan SEO fungerer som det bærende element eller i fællesskab med andre indsatser i en digital strategi.

Det er noget nær umuligt at være god til alle discipliner under online markedsføring. Derfor findes der specialiserede bureauer som os, der kan hjælpe med den konkrete strategiske retning, mål om øget kendskab og synlighed og derfor anbefaler vi selvfølgelig at indtænke SEO som element i din digitale strategi.

Få vores take på jeres startegiske retning med SEO over en uforpligtende snak ved blot at anmode om en gratis SEO analyse nedenfor.

Ann-Sofie Lippert

Senior Consultant

Savner I mere organisk trafik og konverteringer?

Lad os kigge på jeres case, og se hvad der skal til for at I kan være mere synlige i jeres marked.

Lad os vise jer en SEO strategi som kan tage jer til det næste niveau

Et kort møde, hvor vi gennemgår jeres position i markedet og præsenterer mulighederne.